Vina Tarapaca Carmenere

| Print | Tip en ven
Luk
Tip en ven
Carmenere er ”national-druen” i Chile, kun her opnår den perfekt modenhed. Indtil midten af 1990erne blev vinen behandlet som Merlot, men et besøg fra Frankrig ledte Chile på rette vej. Efter DNA analyser blev det fastslået at Carmenere voksede i stor stil. Carmenere giver vine der minder om Merlot, dog med lidt mere krydderi og syre. Vina Tarapaca har fra starten været foregangsmaænd for Carmenere-druens udbredelse og regnes i dag for en af de bedste producenter af denne specielle drue.

Viña Tarapacá er et af de ældste vinerier i Chile, de plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri. I 1992 blev Viña Tarapacá opkøbt af Fosfores Group. Planen var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbrugerinteresse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt beliggende i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen. Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar. Mikroklimaet er helt unikt. Dels har man mulighed for at vande markerne med smeltevandet fra Andes-bjergene, og samtidig ligger man så man får den kølige brise fra kysten. Dette er med til at skabe grobund for sunde modne druer med god balance mellem syre og sødme.

Carmenere druerne høstes i hånden i slutningen af april måned, først her har de opnået den perfekte modenhed. Gæringen foregår på ståltank for at bibeholde druens frugt og karakter. Efterfølgende lagres en del af mosten på egetræ for yderligere kompleksitet i den endelige vin. Sidst bliver vinen stabiliseret og filtreret nænsomt inden aftapningen.

Vina Tarapaca Carmenere er intens rød i farven med en duft af modne bær og lidt peber. Der anes også lidt hvid chokolade og friske krydderurter. Smagen er fyldig med en let krydret kant. En vel balanceret vin med godt bid i eftersmagen.

Denne vin egner sig fortrinligt til lidt krydrede retter, pastaretter med krydderi og modne oste.

Pressen skrev:
Årgang 2004:
BT: Sølvmedalje
Nyhedsavisen: "Bundsolid Carmenere med masser af kraftig smag"
Årgang 2003:
www.vinavisen.dk: 5 stjerner
BT: Bronzemedalje  














Vægt: 1,5 kg
 [ Læg i kurv ] | Pris: 69,75 DKK |
Luk
    Skjold Burne Vinhandel • M D Madsensvej 4 C • 3450 Allerød • CVR: 20754281
Tlf: 48 17 29 88 • E-Mail: vin@skjoldburne-allerod.dk