Cosme Palacio y Hermanos, Cosecha

| Print | Tip en ven
Luk
Tip en ven
Cosme Palacio kommer fra Rioja i Nordspanien 300 km nord for Madrid og 150 km fra den spansk-franske grænse ved San Sebastian, i Ebro dalens øvre del. Regionen ligger i læ for vestenvinden af Cantabriabjergene. Ebro og dens bifloder gør området meget frugtbart og de klimatiske betingelser er ideelle.
Producenten hedder Bodegas Palacio og er etableret i 1894 af Don Cosme Palacio til hvem denne vin også er dedikeret. Vinen er fremstillet på 100% Tempranillo som er høstet på meget kalkholdige marker beliggende 250 – 300 meter over havet. Denne bodega har eksisteret i over 100 år og det fornemmes på vinen:
"Dette vækker minder om hvordan stor Rioja bør smage! Den klassiske let krydrede stil fra den perfekt harmonerede brug af fade bringer mindelser om hvordan Rioja var engang."
Når druerne er bragt til vineriet bliver de afstilket og gennemgår herefter en temperatur-kontrolleret gæring (29° C) sammen med skallerne, for at give god koncentration i mosten. Gæringen foregår over 30 dage. Cosme Palacio er herefter lagret i 7 måneder på franske egetræsfade á 225 liter. Vineriet lagrer herefter vinen i yderligere 9 måneder inden den frigives til salg.
Idégrundlaget bag denne produktionsform er at fremstille en vin med et internationalt præg, god kontrolleret frugtkoncentration og flot farve.
Cosme Palacio y Hermanos, Cosecha fremstår mørk og intens rød i glasset. Duften byder på aromaer fra fadlagringen; lidt vanille og modne frugter. I munden er vinen flot koncentreret, let ristet fad og modne tanniner. Der er masser af frugt og bær samt en flot let krydret afslutning.
Denne vin er en fornem ledsager til kalve, svine og oksekød, samt modne oste.
Serveringstemperatur 16 – 18 grader C.

Pressen skrev:
Årgang 2004:
Jydske Vestkysten: 5 stjerner
Årgang 2002:
Wine Spectator: "Blandt verdens bedste vine i 2004"
Concours Mondial de Bruxelles 2005: Sølvmedalje
Int. Wine Challenge 2005: Sølvmedalje
Jyllands-Posten: 5 stjerner
B.T.: "Et rigtig godt køb. Stor vin med flot smag."
 
Rioja0521031 Rioja0521031
Vægt: 1,5 kg
 [ Læg i kurv ] | Pris: 109,75 DKK |
Luk
    Skjold Burne Vinhandel • M D Madsensvej 4 C • 3450 Allerød • CVR: 20754281
Tlf: 48 17 29 88 • E-Mail: vin@skjoldburne-allerod.dk